Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Vi sender pakker på alle hverdage. Levering før jul kan efter k. 15 i dag ikke garanteresMilkyWalk ønsker glædelig jul
Skjul BLACK WEEK- 2 timer tilbageSE TILBUD

Mads Nørgaard

Sortér produkter

  1  
Mads Nørgaard laver cool og klassisk børnetøj og er især kendte for deres ikoniske striber. Her på siden har vi samlet vores udvalg af blandt andet kjoler, t-shirts og jakker fra skønne Mads Nørgaard.

Mads Nørgaard har været en synlig del af den danske modebranche, siden han i 1986 åbnede sin første butik i København på strøget. Som søn til det danske modeikon Jørgen Nørgaard, er Mads på mange måder født ind i branchen.

Først designede Mads Nørgaard kun herretøj, senere blev dametøj tilføjet og senest kom børnetøj til. Det er Mads Nørgaards egne børn som har designet logoet til børnetøjskollektionen, som har flere genkendelige designs fra voksenkollektionerne.

Mads Nørgaards kollektioner til børn er, ligesom de voksne kollektioner, præget af skandinavisk minimalisme og rummer alt lige fra de lækreste strik og kjoler til praktiske termojakker og vinterjakker. 

Hos MilkyWalk er vi rigtig glade for at tilbyde Mads Nørgaards lækre børnekollektioner. Vi elsker Mads Nørgaards striber og dem er der heldigvis mange af i kollektionerne.

Tre spørgsmål fra MilkyWalk til Mads Nørgaard - besvaret af Trine fra Mads Nørgaard

Fortæl en ting om Mads Nørgaard, som kun de færreste ved?

-Grundtanken bag Mads Nørgaard Kids er inspireret af Rudolph Steiner-filosofien, der lægger vægt på, at børn er børn. Og det skal de have lov til at være, så længe det er muligt. Det afspejles i kollektionen, der er holdt neutrale i både former og farver, og som giver plads til, at børnene kan være de mere eller mindre frie individer, de er. Du vil altid finde Mads Nørgaards klassiske genkendelige modeller i vores kollektion, såsom sømandsstrikken og de stribede T-shirts.

Hvis Mads Nørgaard kun havde én style, hvilken skulle det så være?

-De stribede T-shirts, som med få og små undtagelser ikke har ændret sig synderligt i mange år. De fungerer som drivanker for Mads Nørgaard. De giver langsommelighed til en verden, som går så frygtindgydende hurtigt.

Hvad er den bedste feedback, Mads Nørgaard kan få?

-Det er faktisk når kunderne fortæller at de genbruger vores tøj år efter år. At få af vide, at det tøj vi laver har en lang levetid og bliver givet videre til andre børn, som vil få glæde af det - det er den bedste feedback, for så er vi lykkedes.