Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Vi sender pakker på alle hverdage. Levering før jul kan efter k. 15 i dag ikke garanteresMilkyWalk ønsker glædelig jul
Skjul BLACK WEEK- 2 timer tilbageSE TILBUD
Sortér produkter

Angulus sandaler

Angulus er kendt for at designe forholdsvis brede børnesko, men i sommerkollektionen finder man også et rigtig fint udvalg af smallere sandaler.

Når det kommer til sandaler, er det specielt vigtigt at tage hensyn til føddernes bredde. Heldigvis designer Angulus både smalle og og brede sandaler, så det vil ofte være muligt at finde en model, som passer.

Brede og smalle sandaler

Den brede rågummisål fra Angulus, bliver kaldt for naturform eller forkotelsen NAT. De fleste sandaler med denne sål, passer til medium og let brede fødder. Hvis fødderne er meget brede og med høj vrist, skal du gå efter de Angulus sandaler, som vi har markeret til at være i vores aller-bredeste kategori. Faktisk er sålen stadig den samme her, men sandalerne i den bredeste kategori, vil være ekstra rummelige og have god plads til en høj vrist.

Den smalle sandalkollektion er lavet på en sål, som er lidt smallere end NAT-sålen. Sandalerne er ikke ultra-smalle, men passer rigtig fint til de fleste fødder, som er for smalle til at bruge naturform-sålen.

Det fremgår, hvor bred en sandal er, når du klikker dig ind på vare. Du kan med fordel bruge vores søgefilter, til at søge efter en bestemt bredde. Hvis du er i tvivl omkring bredden på fødderne m.m., kan du læse mere i vores guide.

Naturlige rågummisåler

Næsten alle Angulus sandaler har rågummisåler, som er lavet af crepe-gummi. Crepe-gummi er et naturligt produkt, der er slidstærkt og holdbart, men kan påvirkes af omgivelserne. Sålerne kan blandt andet blive klistrede ved kontakt med opløsningsmidler, f.eks. benzin. Hvis sålerne er blevet klistrede, kan man drysse lidt talkum på sålerne og slibe med fint sandpapir. Efterfølgende skulle sålerne gerne være så gode som nye.

Man kan også opleve at rågummisåler er hårde og ufleksible, hvis de har stået i et koldt rum, f.eks. i en kælder eller i en garage. Sålerne vil hurtigt blive fleksible igen, når de tages i brug og fødderne begynder at afgive varme.

Vores Angulus sandaler fås ofte med lukkede snuder og faste hælkapper op til omkring størrelse 30 og vi har åben-tå sandaler fra omkring størrelse 27 og op.

Vær opmærksom på at sandaler fra Angulus tit er ret store i størrelsen. Brug vores størrelsesguide til at vælge den rigtige størrelse. Vi oplyser altid indvendige centimeter-mål, breddevurdering samt anbefalet vokseplads.